Forumfacilitator

Med forumspil kan du tilbyde nyttefuld hjælp til virksomheder og organisationer

Du bliver klædt på til at bruge metoden forumspil for at fremme sociale kompetencer i virksomheder. – Et effektivt redskab til at påvirke og skabe en fælles kultur. Uddannelsen indeholder dynamiske procesredskaber. I forløbet indgår praktik sådan at du får afprøvet og integreret færdigheder på en virkelighedsnær måde.

Introduktion

Det er med stor glæde, vi gennemfører uddannelsen i at facilitere forumspil for 10. gang.

I dette forløb lærer du at håndtere metoden forumspil. Forløbet består af 5 moduler af tre dages varighed. Hele forløbet afsluttes med certificering.

Til hvert modul er indlagt praktik ude i det virkelige liv. Det vil sige at vi i hvert modul praktiserer forumspil med mennesker der ikke kender metoden eller kun kender den lidt.  Det betyder at vi får træning i at skabe passende tryghed (og udfodringer) i nye målgrupper på hvert modul.

Der medfølger en omfattende manual og bogen “Forumspil med flow”, der både teoretisk og praktisk giver instruktøren et godt afsæt til selv at arbejde videre med forumspil.

Uddannelsen henvender sig primært til uddannelses- og personaleansvarlige konsulenter, undervisere, samt andre, der ønsker at arbejde med udvikling i grupper på en spændende, utraditionel og æstetisk måde.

Datoer for afholdelse: under udarbejdelse (forventes at starte marts 2025).

Hvor:
Hovedsaglig på Valbygårdsvej 64A, 2500, Valby.
Praktiksteder i Københavnsområdet.
Alle dage i tidsrummet 9-16 (kan variere lidt).

 

INTRODUKTIONSAFTENER:
Til aftenerne præsenteres indhold og udbyttet af uddannelsen. Der vil også være et eller flere eksempler på håndtering af forumspil og hvilke udfordringer man kan have som facilitator:
Disse aftener afholdes løbende
Det foregår:
Hvidehus, Valbygårdsvej 64 A
2500 Valby.
Arrangementerne er gratis, men tilmelding påkrævet.

 

 

Udbytte af uddannelsen

Efter deltagelse på uddannelsen har forumfacilitatoren trænet sig i at kunne:

      • Guide og styre deltagerne igennem forumspil, “cases”, sådan at alle bliver engagerede.
      • Afdække en gruppes behov og ønsker og opsætte en tryg ramme for deltagerne.
      • Skabe dialog med tilskuerne der omsættes til konstruktiv handling i forumspillene.
      • Bruge forskellige metoder til at påvirke gruppen kreativt.
      • Udnytte effekten af forumspil optimalt.

Hvert modul sikrer at instruktøren, får nødvendig viden og redskaber til at forstå det særegne og styrken i forumspil idéen. På hvert modul vil instruktøren forøge sin værktøjskasse og integrere sin personlige styrke som foruminstruktør.

For at deltage i uddannelsen er det vigtigt at kende til grundlæggende spørge og lyttemetoder fx aktiv lytning, assertion eller andre tilsvarende metoder. Dette afklares inden uddannelsens start ved en personlig samtale.

Indhold af uddannelsen

Uddannelsen er bygget op i fem moduler på hver tre dage. Du får indblik i en instruerende rolle generelt og konkret i udførelsen af forumspil. Vi samarbejder med et praktiksted så du får egnede rammer for din træning. Du lærer håndværket forumspil at kende og sikrer dig et forløb fra du påtager dig opgaven til udførelsen, der giver optimalt udbytte for deltagerne. Der indgår en omfattende manual og dertilhørende bog. “Forumspil med flow”, der beskriver processen. Denne manual udbygges løbende. For at blive certificeret må det påregnes at den enkelte deltager selv sørger for at arrangere grupper, hvor man kan praktisere metoden, mindst et forumspil i mellem hver af de fem moduler. Ved modulets start hjælpes vi ad med at finde/lave øvegrupper. På hvert modul indgår praktik.

1. MODUL (3 dage) Metodefortrolighed og praktiksted

Formål:
At coache grupper til at gennemføre forumspil ud fra selvvalgte emner og skabe en dialog og engagement mellem spillere og tilskuere.Vi lægger vægt på at forumspillene får en dybde og bredde indenfor temaer der er aktuelle fra deltagernes egen hverdag. Praktiksted præsenteres.

Indhold:

  • Introduktion af forumspil, herunder instruktørens tilgang til opgaven.
  •  Valg af emner.
  • Udvikling af spil.
  • Dialog mellem tilskuere og spillere.
  • Sammenfatning.
  • Teknikker til fordybelse.
  • Rytme, kreativitet, fantasi.
2. MODUL (3 dage) Optimering af flow

Formål:
At kende og blive fortrolig med metoder som er grundlaget for faciliators rolle. Instruktøren vil på dette modul øge sin bevidsthed om hvorfor spillene virker som de gør og der igennem forhøje gruppens kreativitet og engagement. Afprøves blandt andet på praktiksted.

Indhold:

  • Spørgemetoder der styrker instruktørens præcision i forhold formålet.
  • Hvordan instruktøren skifter “ramme” ved at bruge rummet.
  • Aktiv lytning, forbedring af evnen til at lytte og se og forstå budskaber.
  • Konfliktsprog og skjulte konflikter.
  • Assertion og naturlige grænser.
  • Instruktørens grundforudsætninger.
3. MODUL (3 dage) Facilitatorens styrker

Formål:
At integrere forummetoder i sin personlighed og få kendskab til hvordan man anvender vanskelige situationer positivt og dynamisk. Øves blandt andet på praktikstedet.

Indhold:

  • Uddybning af metoder.
  • Forbedring af dialog og involvering af tilskuere.
  • Håndtering af problemsituationer.
  • Træning af skift mellem helhed og detaljer.
  • Opsamling og ”sikring” af deltagernes udbytte.
  • Værdi og holdnings klarende arbejde i virksomheder og i forumspil.
  • Forumspil kombineret med andre metoder fx systemisk tænkning, appriciative inquery.
4. MODUL (3 dage) Fordybelsesmetoder

Formål:
At instruktøren finder sin egen rytme og indføres i udvidede teknikker der gør spillene endnu mere levende.Også i dette modul indgår praktik

Indhold:
Hvordan man kan gøre mål tydelige og dynamiske.

  • Håndtering af forhindringer.
  • Forandring af sort/hvid billeder i personens indre.
  • Storytelling og branding i forhold til forumspil.
5. MODUL (3 dage) Faciliators fremtidsmål

Formål:
Samle op på de foregående moduler og se muligheder i fremtiden. Delvis brug af praktiksted.

Indhold:
Dette modul tilrettelægges efter deltagernes individuelle behov. Evaluering.

CERTIFICERINGSMODUL (2 dage) Fremvisning med ekstern evaluator

Certificering med ekstern censor. Efter fastsatte retningslinjer. I dette modul trænes færdighederne og facilitaroren gennemfører et forløb efter aftale. Forløbet afsluttes med certificering. Kriterier for certificering kan sendes til dig hvis du sender en email til os.

Praktiske oplysninger

Forumspil og facilitatorarbejde indgår i et samarbejde med en virksomhed/organisation eller en uddannelsesinstitution. Det betyder at forløbet indeholder praktisk træning i forumspil med en gruppe der ikke har kendskab til metoden (eller kun lidt). På den måde får man et realistisk metodekendskab. Træningen foregår “gradvist”, sådan at udfordringen stiger i takt med at du tilegner dig instruktørfunktionen.

Uddannelsen strækker sig over 5 moduler, der er af 3 dages varighed. Modulerne gennemføres samlet. Certificering foregår på 2 dage, efter det 5. modul. Af praktiske årsager holdes prisen for certificering og uddannelsen adskilt.

Målgruppe:

Konsulenter, coaches, formidlere, undervisere, facilitatorere der ønsker praktisk erfaring i hvordan man “gruppe coacher” med udgangspunkt i metoden forumspil.

 

Pris:
kr. 42.500

Certificering: 2 dage med ekstern censor 2500,-
Priser er excl. moms.

 

Certificering

Certificering er en vigtig feedbackproces og tanken med certificeringen er at forumfacilitator opnår indsigt i styrker/svagheder i sin personlige fremtræden og hvordan disse kan øges.

Efter certificering

Facilitator vil i forhold til forumspil kunne:
  • Elicitere/finde relevante emner til forumspil og vejlede i at opbygge et forumspil.
  • Skabe dialog med tilskuere om spillets tema.
  • Veksle mellem deltagernes dialog og rytmen i et spil.
  • Anvende tekniker til fordybelse.
  • Sammenfatte udbyttet af spillene.

Forumfacilitator vil i forhold til instruktørarbejde kunne:

  • Motivere andre til at forstå betydningen af at arbejde kreativt og med interaktive spil.
  • Opnå fornødne informationer om hvilket udbytte en virksomhed kan få ved at gennemføre forumspil.
  • Informere og opstille en tryg ramme med formål og indhold inden tidspunktet for afvikling af forumspil.
  • Motivere personaleledere til at se idéen bagved forumspil og afprøve metoden.

Er du nysgerrig?