Forumspil
Forestil dig at du for et øjeblik træder i din kollegas sko og dermed får set verden på anden måde. Det er en arbejdsform der appellerer til nuancer i forståelsen af dig selv og andre i udfordrende situationer.
Deltagerne konstruerer selv deres hverdag
Konceptet forumspil er at vise et spil eller en case, der lægger sig tæt op ad virkeligheden. Spillene udføres eksempelvis i ledergrupper og/eller blandt medarbejdere.
Når et spil er vist en gang bearbejdes forumspillet efterfølgende interaktivt. Deltagerne, altså forummet der har set spillet reflekterer, lærer, griner og eksperimenter, alt imens man tænker i løsninger og leder efter muligheder. Det er ikke nok at tale om, det man ser. Deltagerne opfordres også til at vise, hvordan de vil forbedre spillet.
Spillene er som et spejl på hverdagens udfordringer. Forumfacilitatoren guider deltagerne ved at stille inspirerende spørgsmål, der “fokuserer” energien mod de emner, der er væsentlige for den enkelte og for organisationen.
Spillene udvikles sammen med medarbejderne og kan handle om blandt andet selvfungerende grupper, konfliktløsning, værdibaseret ledelse, den rummelige arbejdsplads, den coachende leder, med mere.
Spillene udvikles sammen med medarbejderne og kan handle om blandt andet selvfungerende grupper, konfliktløsning, værdibaseret ledelse, den rummelige arbejdsplads, den coachende leder, med mere.
Udbyttet for deltagerne
- Få nye synsvinkler på kendte situationer
- Finde løsninger og muligheder i konflikter
- Arbejde kreativt med nogle af hverdagens udfordringer
- Opbygge en fælles platform og dermed større forståelse for kollegaer
- Opleve, at indgå i en større sammenhæng
Forumspil under lup
Hvad indeholder et forløb med formspil?
I et forumspils forløb arbejder deltagerne i underinddelte grupper med et overordnet emne eller tema, som de selv skal omsætte til en aktuel situation fra deres hverdag. Hver gruppe bestemmer selv hvordan spillet skal formes. Når en gruppe har udfærdiget et spil vises spillet for de øvrige deltagere. Alle er med til at skabe et spil og forholde sig til de øvrige spil.
Ordstyrer også kaldet forumfacilitator
Spillene ledes af en forumfacilitator, som styrer processen og sikrer, at det tema der belyses, udforskes grundigt. Dette arbejde indebærer også at gøre forummet så trygt at de får lyst til at sige deres mening og afprøve idéer. Forumfacilitatoren sørger for at det, der sker i forummet også relateres til formålet.
Efter et forumspil
Når spillet er færdigt, leder forumfacilitatoren en refleksions og aftalerunde, hvor der samles op på de mange tiltag og hvilke erkendelser spillet har medført. Blandt andet udarbejdes en handlings og implementeringsplan.
Hvordan gør man?
Forumspillet spilles i første omgang uden afbrydelser eller indblanding. Når spillet og problemet er vist og tilskuerne har set hvor galt det kan gå, starter man forfra. Men denne gang har tilskuerne mulighed for at standse spillet og hjælpe spillerne med nye replikker og sætninger der kan forbedre forløbet. Spillet bliver et laboratorium hvor man kan afprøve idéer og se den mulige konsekvens.
Forberedelse af et forumspil
Deltagerne vælger et aktuelt emne og inddeles på den måde i grupper. De får til opgave at vise et kort spil/case om en situation fra deres professionelle praksis. Gruppen får kort forberedelsestid til udveksling af idéer og til at finde nøglereplikker, der er velegnet til at belyse deres opfattelse af problemet. Det er en intensiv proces hvor deltagerne har et højt engagement, da de skal arbejde med selvvalgte emner – emner som de mener har en betydning for deres hverdagsliv. Læs mere ved at downloade en gratis beskrivelse af processen
Fremgangsmåde ved forumspil
Forumspil hvor medarbejdere engageres i selvvalgte spil kan udvikle medarbejderes mere eller mindre skjulte potentiale. Det foregår gennem en proces hvor den enkelte medarbejder føler sig værdsat for de bidrag han eller hun kommer med. For at dette kan ske er der et afgørende og vigtigt forabejde.
1. TRIN: Formøde
Hvem deltager til formødet?
Vi mødes til et formøde, der varer maksimalt 1 ¼ time. Det er en fordel at repræsentanter for deltagergruppen er med til mødet. Til formødet snakker vi om hvad formålet med arrangementet skal være, herunder hvilket tema der er aktuelt for organisationen. Vi taler også om hvad et arrangement kan indeholde, hvor lang tid det skal vare og hvor mange medarbejdere der skal deltage. Eventuelt drøftes også hvilken funktion ledergruppen skal/kan have. Med grupper på mere end 36 personer er vi 2 facilitatorer af forskellige grunde. Ønskes et resume med billeder kan dette indgå i aftalen (Se eksempel på resume). Det er ofte til stor glæde for medarbejderne se sig selv og sine kollegaer bidrage med holdninger og meninger til svære dagligdags situationer.
2. TRIN: Hvad indeholder et forløb?
Jeg gennemgår til formødet hvad et forløb med forumspil indeholder. Blandt andet optakten til forumspillene som er en skærpelse af sanserne og kropssproget gennem få enkle icebreakers. Jeg lægger vægt på at alle kan være med. Af og til mødes jeg med skepsis som går på at nogle ikke tror at deltagerne vil agere skuespillere. Jeg understreger at alt er frivilligt, og giver eksempler på hvordan jeg har gode erfaringer med at møde deltagerne med deres forudfattede forståelse og skepsis. Eksempelvis når vi konstruerer tre spil med en målgruppe på 30 medarbejdere, kan der være 2 der spiller i en gruppe på 10 medarbejdere. Det er dog vigtigt at de øvrige 8 bidrager til opbygningen af casen, kommer med ideer, henter kaffe til kaffetørstige mv. Forrige gang jeg tydeliggjorde dette til et arrangement med flere 10 mandsgrupper, lagde jeg mærke til at alle 10 ville være med i selve spillet i alle grupper. Det vil sige alle 30 var aktører.
3. TRIN: Tematiserede forumspil?
Forumspil er ofte “praksisdelen” til et arrangement med et givent tema. Eksempelvis kan foredragsholdere eller aktiviteter der skal implementeres i virksomheden suppleres med forumspil efterfølgende. Vi har gennemført “Den coachende medarbejder” med oplæg om coaching over flere formiddage og derefter forumspil om eftermiddagene. Tredje trin er at overveje hvilke temaer vil man gerne have tydeliggjort. Sagt på en anden måde: Hvilken kultur i virksomheden vil man gerne påvirke?
4. TRIN: Hvor foregår aktiviteten?
.Alt efter deltagerstørrelsen skal forumspillene foregå i et rum på min 40 m2, uden baggrundsstøj, dertil egnet akustik, helst med naturligt lys, uden borde, men med løse stole. Med andre ord et forholdsvis tomt lokale. Med mere end 36 deltagere anvender vi flere lokaler, men starter og afslutter i det samme passende store lokale. Vi kan være behjælpelige med at finde lokale
Vi gennemfører arrangementer over hele Danmark